© Foto:
Lerchenborg Gods
Ikke åbent for turister.
Fredet 1918, 1954, 1971 og 1986.
Lerchenborg Gods er opført i 1743-53 af general Christian Lerche. Hovedbygningen, avlsbygningerne og parken er anlagt efter barokkens krav til symmetri og udgør en arkitektonisk helhed, der er enestående i Danmark.
Som ved andre af periodens herregårdsbyggerier indgik et eksisterende hus i planen. Den tidligere Østrup Hovedgård står faktisk inden i Lerchenborgs hovedfløj, og dette forklarer blandt andet de to ens hoveddøre til den indre gård, hvor facaden - ifølge barok-idealerne - burde have haft en pompøs midterportal, som det er tilfældet på havefacaden.
Lerchenborgs ydre er i barok-stil, men den efterfølgende rokokoperiode satte sit præg på den indre udsmykning.
I hovedfløjen vender rummene ud mod haven, og kun to stuer og den store havesal har også vinduer til den indre gård.
Forbindelsen mellem værelser og sale er lagt "enfilade", dvs. i en lang række langs ydervæggene. Det giver fri vægplads og en perspektivisk virkning, når man ser ned gennem bygningen, hvor rummene træder frem i det stærke lysindfald fra de høje vinduer mod parken.
I salene hænger der over kaminerne familieportrætter, udført af tidens bedste kunstnere. I riddersalen i søndre sidefløj forestiller kaminportrættet Norges statholder, Ditlev Vibe, fra grev Lerches mødrene familie.
Riddersalens vægge og det hvælvede loft er dekoreret med hvide stuk-relieffer, der passer til panelernes og skoddernes bemalinger i gråtoner med motiver fra Ovids metamorfoser.
Digteren, H.C. Andersen, var gæst på Lerchenborg i 1862).
I gårdfacadens sidefronter fik general Lerche opsat to stentavler med latinske inskriptioner, hvor især den ene tolker hans livssyn og glæde ved det nye, smukke hus:
QVID IN VITA OPTATIVS . QVAM IN PATRIA TERRA .
IN PROPRIIS AEDIBVS . SVB DENSO TECTO .
STILLICIDIVM AVDIRE NEC TVRBARI
"Hvad kan man bedre ønske sig her i livet, end i sit fædreland,
i sit hjem, under tæt tag, uforstyrret at høre regnen falde."
Fredet 1918, 1954, 1971 og 1986.
Lerchenborg Gods er opført i 1743-53 af general Christian Lerche. Hovedbygningen, avlsbygningerne og parken er anlagt efter barokkens krav til symmetri og udgør en arkitektonisk helhed, der er enestående i Danmark.
Som ved andre af periodens herregårdsbyggerier indgik et eksisterende hus i planen. Den tidligere Østrup Hovedgård står faktisk inden i Lerchenborgs hovedfløj, og dette forklarer blandt andet de to ens hoveddøre til den indre gård, hvor facaden - ifølge barok-idealerne - burde have haft en pompøs midterportal, som det er tilfældet på havefacaden.
Lerchenborgs ydre er i barok-stil, men den efterfølgende rokokoperiode satte sit præg på den indre udsmykning.
I hovedfløjen vender rummene ud mod haven, og kun to stuer og den store havesal har også vinduer til den indre gård.
Forbindelsen mellem værelser og sale er lagt "enfilade", dvs. i en lang række langs ydervæggene. Det giver fri vægplads og en perspektivisk virkning, når man ser ned gennem bygningen, hvor rummene træder frem i det stærke lysindfald fra de høje vinduer mod parken.
I salene hænger der over kaminerne familieportrætter, udført af tidens bedste kunstnere. I riddersalen i søndre sidefløj forestiller kaminportrættet Norges statholder, Ditlev Vibe, fra grev Lerches mødrene familie.
Riddersalens vægge og det hvælvede loft er dekoreret med hvide stuk-relieffer, der passer til panelernes og skoddernes bemalinger i gråtoner med motiver fra Ovids metamorfoser.
Digteren, H.C. Andersen, var gæst på Lerchenborg i 1862).
I gårdfacadens sidefronter fik general Lerche opsat to stentavler med latinske inskriptioner, hvor især den ene tolker hans livssyn og glæde ved det nye, smukke hus:
QVID IN VITA OPTATIVS . QVAM IN PATRIA TERRA .
IN PROPRIIS AEDIBVS . SVB DENSO TECTO .
STILLICIDIVM AVDIRE NEC TVRBARI
"Hvad kan man bedre ønske sig her i livet, end i sit fædreland,
i sit hjem, under tæt tag, uforstyrret at høre regnen falde."