Lillebælt
Lillebælt er både smalt og meget dybt. Lillebælt snor sig som et stort S ned mellem Middelfart og Fredericia. Det snoede forløb blev dannet af en gletcher under den sidste istid. Det smalleste sted ved Middelfart er blot 1 km bredt.
Et af de dybeste steder i Danmark er Hundedybet i Lillebælt. Her er 80 meter fra havoverfladen til bunden. Fra nord mod syd i Lillebælt passeres Tragten, som er stedbetegnelsen for indsejlingen til bæltet mellem Strib, Skanseodde og Fredericia Havn.
Den særegne strøm i Lillebælt
Den kraftige vandudveksling mellem Nordsøen og Østersøen giver kraftig strøm. Her mødes ferskvand fra Østersøen med saltvand fra Kattegat, som således giver en helt speciel strøm i bæltet.
Kigger du udover Lillebælt fra land, kan du tydeligt se hvordan strømmer ”snurrer” vandet rundt i alle retninger – det er meget fascinerende.
Lillebælt – en ægte naturoplevelse
Langs med bredden er der grønne bøgeskove og stejle klinter, der fortsætter ned under havoverfladen og giver ideelle betingelser for mange slags dyre- og planteliv, med masser af naturoplevelser. Det smukke Fænøsund danner rammen rundt omkring Hindsgavl Halvøen og Snoghøj, som er en naturoplevelse i sig selv, både fra vandsiden og på land.
Lillebælt - mekka for vandsport
Lillebælt giver store muligheder for unikke oplevelser med bl.a.
Dykning
Lystfiskeri
Hvalsafari og sejlture
Vandsport
Aktivieter ved Lillebælt med Naturpark Lillebælt
Naturpark Lillebælt afholder jævnligt mange spændende udflugter og aktiviteter i og ved Lillebælt.
Se oversigt over Naturpark Lillebælts event og book billet her!
Pas på marsvinene, når du sejler i Lillebælt
Når du sejler i Naturpark Lillebælt skal du være opmærksom på bæltets biodiversitet. Du kan læse mere om, hvordan du passer på Lillebælts små beboere, de særlige marsvin, i Naturpark Lillebælts code of conduct "Støj og marsvin". Find den her!