VisitDenmark

Lommestenen

Lommestenen
Nykøbing Sjælland, Vestsjælland
Street art og skulpturer
Foto: VisitOdsherred

Geologisk vidunder omgærdet af troldemystik

Den største, kendte sten i Odsherred. Stenen er placeret som et markant pejlemærke i det lave vand i Isefjord ud for Stokkebjerg Skov på Odsherreds østkyst. Området omkring stenen er et yndet mål for lystfiskere.

Lommestenen er i geologisk forstand en såkaldt gneiss - en bjergart dannet ved, at et stykke klippe er blevet udsat for omfattende tryk og varme.

Isen har transporteret Lommestenen til Odsherred under den seneste istid, men et troldesagn beretter om, at stenen er havnet på sin nuværende placering, fordi en vred trold engang forsøgte at ramme Egebjerg Kirke ved at kaste stenen hen over fjorden helt ovre fra Hornsherred.

Læs spændende artikel om Lommestenen på www.visitodsherred.dk/lommestenen

Kørevejledning: Fra Nykøbing køres ad Egebjergvej mod Egebjerg ca. 10 km. Efter møllen drejes til venstre ad Søgårdsvej ca. 1 km. For enden af vejen drejes til højre; derefter til venstre ad Skovvej. Følg vejen til P-plads i skoven.

Fiskearter & Sæson: Havørred hele året rundt, men særligt i den kolde tid. Hornfisk i maj. 

Bundforhold: Varieret bund med sand, ålegræs, sten og blæretang. Waders påkrævet.

Find vej

Lommestenen, Stokkebjerg Skov, Skovvej

4500 Nykøbing Sj

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitOdsherredthb@visitodsherred.dk

Relaterede produkter