©  Foto:

Maskinrummet Skagen

Maskinrummet i Skagen er en privat samling af motorer, maritime og landbrugs effekter, veteran køretøjer, udstyr/grej og værktøj.

Samlingen blev stiftet i 2020, og åbnede deres døre for offentligheden i midten af 2021.
Maskinrummet byder alle aldre og alle køn hjerteligt velkommen - der tilbydes gratis kaffe/te og WiFi ved køb af entré.


Maskinrummet har pølsevogn tilgængelig inden for åbningstiden - her kan man købe kolde og varme forfriskninger - prøv Maskinrummets velkendte “Bøfsandwich MED sovs” eller
Maskinrummets “Skipper Burger” med de saftige bøffer


Oplev motor- og søfartshistorien helt tæt på - følg den teknologiske udvikling fra 1879 til 1990’erne

Samlingen består af over 500 motorer, 130 motorcykler, 80 knallerter, veteran biler og over
1000 maritime- og landbrugs effekter - Maskinrummet er fordelt mellem 2 bygninger på
omkring 2000 kvm tilsammen.


På Maskinrummet oplever man skibs- og stationære motorer, som er anvendt til forskellige
formål - oplev teknikken og mekanikken helt tæt på, lige fra varmlufts- damp-, gas-, benzin og dieselmotorer, når personalet opstarter og forklarer om motorerne.
Der vil være skiltning med oplysninger på de forskellige motorer, med deres data, historik,
anvendelse og virkemåde - der kan oversættes på Maskinrummets hjemmeside.


Maskinrummets vægge er prydet med navnebrædder, værktøj og udstyr, dæksler fra skibe,
emaljeskilte, hatte, støvler, skibstegninger og andre bevaringsværdige genstande
- der er blandt andet et lokale med en øl samling, som er blandt en kæmpe samling på
300 flaske- og 50 modelskibe - her kan man opleve modelskibe af TITANIC og
MARTHA


Oplev en kæmpe hal med motorcyklerne fra Hedebo Camping, samt knallerter og
veteranbiler fra forskellige samlere - man kan blandt andet opleve verdens første bil fra 1886
af Carl Benz og Ford’s Quadricycle fra 1896 i Maskinrummets samling.

 

Arrangementer

På Maskinrummet afholdes der forskellige arrangementer - der har været afholdt påsketræf,
stumpemarked, åbent hus (gratis entre) ved kristi-himmelfart og oktober, amerikanertræf,
knallert fest og enkelte koncerter.
Arrangementerne/begivenheder vil komme løbende - så følg Maskinrummet på denne app,
deres Facebook-gruppe eller tjek deres hjemmeside ud for at blive opdateret på dette.

 

Donationer og Samlinger

Maskinrummet er en blanding af indkøb af motorer og effekter, samt donationer i form
af materiale og ting til samlingen fra de besøgende. Dette omfatter;
Litteratur, tegninger/malerier, lanterner, navneskilte, flaske- og modelskibe, værktøjer og
udstyr/instrumenter.
Maskinrummet køber motorer og effekter i ind- og udlandet hos privatpersoner, og ved andre
samlinger.
Man vil blandt andet opleve en enorm samling af unikke og velholdte motorer og veteranbiler
fra den tyske samler Gunter Werner, samt vil man opleve Hedebo Classic MC bestående af
118 motorcykler og 2 veteranbiler fra Hedebo Camping.
Oplev motorer fra Jegindø-elværket, Give- og Randers Teglværk, Flakfortet, trykkerier,
tekstil- og kagefabrikker. Oplev flaske- og modelskibe fra Ærø og Marstal.
- Tag en pause fra udstillingen i de lækre Chesterfield sofaer i Skipper Jensens Mindestue,
som er et hyggeligt kammer med relativt fedt inventar; radio, store malerier, modelskibe,
møbler der er designet med ror og pitch-blade