©  Foto:

Mellma Café og Bar

Hos Café Mellma kan du se frem til et skønt måltid både til frokost og aften. Cafeen ligger centralt på Torvet i Løkken, og her er der mulighed for at både sidde ude og inde.

Er du ude efter en god mellma’ er Café Mellma lige stedet. Menukortet er præget af det danske køkkens traditionelle smørrebrød med alt godt ovenpå, men tilbyder også almindelige caferetter lige fra burgere, salater og stjerneskud.

En café i historiske rammer.

Velkommen ind på det gamle mejeri i Løkken. Her blev der drevet mejeri i Mejeribygningen fra 1900 frem til 1982. Det har dog været under ombygning over flere omgange. Herefter blev der drevet grillbar indtil 2019, hvor de nuværende ejere har forvandlet mejeriet til en trendy og livlig café.

Du kan læse mere om mejeriets og mejeribygningens forvandling og historie her.

Café om dagen og musiksted om aften

Café Mellma har vundet manges mad-hjerte med deres populære *Smørrebrødsbuffet, som kan nydes til en moderat pris. Cafeen har smørrebrødsbuffet hver dag i tidsrummet kl. 12.00-15.00.  Menukortet tilbyder også traditionelle caferetter – en konkurrent til smørrebrødsbuffeten blandt de lokale er den gode dansk-jyske klassiker Bøfsandwich med masser af brun sovs og rustikke café pommes fritter

Café Mellma har leveret god stemning siden de åbnede i 2020 med live musik på udvalgte aftner. Her bliver gæster ofte siddende efter en udsøgt middag, for at tage del i underholdningen om aften. Bliv opdateret om cafeens musikarrangementer på deres Facebookside.   

*Grundet af den store efterspørgsel, anbefales der at man booker bord.