Mesing Kirke

Usædvanlig malerisk kirke med romansk kor og skib i tilhuggede granitkvadre med et meget fint farvespil.
Våbenhus og tårn er tilføjet i slutningen af middelalderen. Tårnet er et såkaldt styltetårn, som ellers primært forekommer på Djursland.

I kirkegårdsdiget mod syd er en smuk muret portal fra 1930.
Altertavlen fra omkr. 1590 har et billede af Kristus på korset i midtfeltet.
Prædikestolen fra 1613 er et renæssancearbejde med korintiske søjler og arkadefelter.
Døbefont i granit med løver i relief.
Sydtysk dåbsfad (omkr. 1575) med bebudelsesmotivet.

Gå ikke glip af en tur rundt på kirkegården der med sit landsbyhavepræg, lokale æblesorter og børnehjørne er meget velbesøgt. Og så er der også fokus på bæredygtighed.