Skip to content
VisitDenmark

Milling & Molbech - Madonna

Kom med gennem Madonnas liv og musik, når Milling og Molbech kombinerer hendes hits med fortællinger og comedy. Med syv musikere på scenen folder de popikonets karriere ud i et show med billeder, lyseffekter og musikalske klassikere.

Datoer og tider

4 November 2027Torsdag
08:00 PM–09:30 PM

Priser

Billet465-465 DKK
Venner, Min partner
Milling & Molbech
Esbjerg, Sydjylland
Det sker
Foto: Vadehavskysten

Find vej

Havnegade 18

Musikhuset Esbjerg

6700 Esbjerg

Find vej
Loading map...

MADONNA: Popkunst, skandaler og kegleformede BH’er

Milling og Molbech går i kødet på popstjernernes popstjerne i et sprudlende live-, musik- og comedyshow om Madonna.

Siden gennembruddet i begyndelsen af 80’erne har Madonna udfordret, provokeret, forført og forarget en hel planet. Hun har gjort karrieren til en lang magtdemonstration af hits, skandaler og ikoniske øjeblikke.

Nu tager Milling og Molbech livtag med kvinden bag myten. Sammen med deres syv mand store band fortæller de Madonnas vilde livshistorie og tager publikum med gennem et katalog af klassikere, der har sat sig fast i den kollektive hukommelse.

Men aftenen handler ikke kun om musikken. For hvad er det egentlig, der får Madonna til igen og igen at udfordre grænserne, udstille sig selv og insistere på at bestemme fortællingen om sit eget liv? Hvorfor har hun altid nægtet at spille efter de regler, andre har forsøgt at skrive for hende?

Forvent en aften med popkunst, kærlighed, katastrofer og kegleformede BH’er og et show, hvor musik, comedy, billeder og lyseffekter går op i en højere enhed.

Milling og Molbech har syv musikere med på scenen, og sammen skruer de op for både lyd, tempo og dans. Så find danseskoene og sangstemmen frem: Madonnas historie er en danseeksplosion for viderekomne.

Sidst opdateret af:Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?