Møn Golf Resort - Hotel Præstekilde
I kan glæde jer til ro, forkælelse, smuk natur og en kulinarisk oplevelse i restauranten, når Hotel Præstekilde inviterer indenfor. Her vil I straks mærke den afslappede og uformelle stemning, som kendetegner stedet, og som gør et ophold på hotellet til en helt særlig oplevelse.
Efter I har fundet jer godt til rette i de skønne værelser, er det oplagt at tage et slag minigolf med familien, prøve sig på driver range eller tage en tur på par 3 banen som er åbne for alle. Golfbanens 18 huller ligger helt op til bagdøren, hvor der er rig mulighed for at nyde naturen, stilheden og et slag golf.
I kan også tage med Hotel Præstekilde på Dark Sky-vandring, hvor I kan opleve den imponerende, mønske stjernehimmel. Møn er et af de steder i Danmark, der er mindst lysforurening, og det betyder, at stjernerne og mælkevejen er særligt tydelige her.
Hotel Præstekilde tilbyder en lækker 3-retters middag i restauranten. Her er alle velkommen. Gæster som kommer udefra, bør blot ringe og reservere bord. Fra restauranten er der en ualmindeligt flot udsigt over Stege Nor-lagunen.