©  Foto:

Museum Polakkasernen

Museet fortæller historien om de polske sæsonarbejdere, der i stort tal kom til Lolland-Falster fra 1893 for at arbejde i roemarkerne. Kasernen er indrettet med museum og mindestuer med hovedfokus på hvordan især de polske roepiger levede i Danmark.

Museet rummer en stor samling af markredskaber, polske papirklip og en meget omfattende samling katolske fotografier. De udstillede genstande er skænket af polske efterkommere, for mange af sæsonarbejderne endte med at bosætte sig permanent på især Lolland.

Polakkasernen i Tågerup, der ligger i nærheden af Rødby, er den bedst bevarede af de mange lignende kaserner, der blev opført for at huse roepigerne. Polakkasernen drives af en privat forening, der fokuserer på en hel unik betydningsfuld tid i Danmarks industrihistorie.