VisitDenmark

Museum: Vestfyns Hjemstavnsgård

Der er mulighed for at se kulisserne til filmen “Du som er i himlen” som blev optaget på Hjemstavnsgården.

Museum: Vestfyns Hjemstavnsgård
Museer
Foto: Udvikling Assens - VisitAssens

Vestfyns Hjemstavnsgård i landsbyen Gummerup

Gården er en del af en velbevaret landsby med tre tætliggende gårde, der aldrig blev udflyttet, som det ellers skete overalt i 1700-tallet. Gårdens historie går tilbage til Middelalderen på samme måde som navnet Gummerup. Landsbyen er sammenvokset med Køng, og herfra er flyttet Urmagerhuset efter en brand. Det blev genrejst i 1981 af frivillige, der ønskede det smukke hus bevaret. Ud mod Klaregade ligger landsbysmedjen fra Tåstrup og bag den en tørvekove fra Håstrup. Alle tre tilflyttede bygninger er fra midten af 1700-tallet. Hermed skabtes et karakteristisk og ægte landsbybillede.

De to landsbyer er beliggende i et beboet område, der er veldokumenteret med fund, der skriver sig tilbage til bronzealderen. Det ses synligt med flere store bronzealderhøje lidt syd for Køng.

Hjemstavnsgårdens historie

På Hjemstavnsgården, en sulegård, blev der drevet landbrug indtil 1929. Landboreformerne fra 1919 udvirkede, at gårdens spredte jorde blev til 5 husmandssteder, og den tilbageværende gård blev til et hjemstavnsmuseum. Med udvandringerne fra hele Skandinavien i 1800- tallet skabtes hjemstavnsforeninger, der ønskede at bevare de gamle gårde. Autenciteten giver en særlig atmosfære - og det er en stor ære og forpligtelse at passe på de oprindelige bygninger. Museet ejes og drives af Vestfyns Hjemstavnsforening, af frivillige mennesker med interesse for bevarelsen af den gamle landbrugskultur. Der udstilles genstande, der var i brug frem mod 1950.

Åbningstider

Hjemstavnsgården kan besøges året rundt om onsdagen. Der kan åbnes på andre dage for større selskaber.

  • Kl. 10.00 - 14.00

Faste rundvisninger.

  • Kl. 11.00
  • Kl. 13.00

Særarrangementer afholdes året rundt på lørdage: Majstangsfest, honningdag, koncerter, høstfest m.m..

Entrépriser

Betaling kan foretages med Mobilepay eller kontant. Kort modtages desværre ikke.

  • Alle over 12 år: 40,-
  • Børn t.o.m. 12 år: Gratis
  • Rundvisning inkl. entré: 75,-

Filmen "De somer i himlen"

I 2020 var gården ramme om filmen "Du som er i himlen".  Hjemstavnsforfatteren, Marie Bregendal, skrev i 1912 en roman med titlen "En dødsnat". Bogen blev oversat til både engelsk og tysk og blev en såkaldt "bestseller". I 2017 blev bogen genudgivet, og instruktøren Tea Lindeburg skabte sit filmmanuskript ud fra romanen. I filmselskabets søgen efter en gammel gård, blev Hjemstavnsgården stedet for filmens handling. Derfor kan man i denne film se og opleve livet, som det udfoldedes i 1800 - tallet. 

Persongalleriet blev med kendte skuespillere: Lisbeth Dahl, Kirsten Olesen, Thure Lindhardt, Albert Rudbeck m.fl. Hovedpersonen fik sin debut med denne film, nemlig den unge Flora Hofmann Lindahl. Desuden medvirkede en større flok børn.

Hvis man vil give sig selv en ægte oplevelse af livet på landet, som det var i både 1700 og 1800 - tallet, så kan denne film være den bedste anskuelsesundervisning.

Aktiviteter for 2026

  • Søndag den 15. februar kl. 15.00
    Bodil og Hans Rytter underholder med ”60 ́erne” - kaffebord.
  • Onsdag - 25. marts kl. 19.00

    Generalforsamling og et rejseforedrag ved Jan Wolfhechel.

  • Torsdag - 2. april kl. 16.00

    Gudstjeneste i Køng Kirke – spisning på Hjemstavnsgården.

  • Lørdag - 9. maj kl. 14.00

    Majstangsfest med folkedans, kaffebord m.m.

  • Lørdag - 20. juni kl. 14.00

    Jordbær – Honningdag, smagsprøver, salg og kaffebord.

  • Lørdag - 25. juli kl. 19.00

    Folkemusik med Christian Søgaards Trio.

  • Lørdag - 29. august kl. 19.00 Folkemusik med Fiolministeriet.

  • Lørdag - 26. september kl. 14.00

    Høstfest med sang, tale, folkedans, aktiviteter m.m.

  • Onsdag - 14. oktober kl. 11.00 Æbledag med presning af æbler til most, kaffebord, æblekage.

  • Tirsdag - 10. november kl. 18.00

    Mortensaften – vi spiser sammen – et medlemsarrangement.

  • Onsdag - 9. december kl. 19.00
    Årbogsmøde med gløgg, æbleskiver og kaffe med småkager.

De to folkemusikaftener afholdes i samarbejde med Helnæs Kultur & Musikforening.

Billetprisen er 250 kr. , men er man medlem betales der 150 kr. Det er en god idé at

betale og tilmelde sig i god tid: www.helnæskultur.dk eller på 61734540 – oplys navn og telefonnummer. Betaling kan ske ved indgangen eller forud på konto 0847 0000528285

Alle – både børn, unge og gamle er velkomne på Vestfyns Hjemstavnsgård. Det er ikke kun et sted for

medlemmer! Gården er et egnsmuseum med fine udenomsarealer, hvor man kan nyde sin egen medbragte

kaffe eller madkurv. Indenfor sælges te, kaffe, øl og vand.
Kaffebord med kringle koster 50 kr. sodavand 10 kr. øl 20 kr.

-----------------------------------------------------------------------------------
Ved arrangementer åbnes alle døre. Læg især mærke til, at der i Urmagerhusets ene ende er et rum fyldt med gammelt legetøj. ”Hvormed ens øje – sig kan fornøje” - en hel unik samling!

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Klaregade 23, Gummerup

5620 Glamsbjerg

Loading map...

Sidst opdateret af::Udvikling Assens - VisitAssensinfo@visitassens.dk