©  Foto:

Naturlejrplads på Lovns halvøen

Louns Halvøen

Beliggende i det fredede område på Louns Halvøen, med udsigt til Limfjorden. Man kan nemt holde øje med om færgen til Salling overholder sine sejltider.

Shelterpladser: 3
IKKE plads til telte
Toilet: Ja
Bålplads: Ja
Vand: Nej
Adgang fra vand: Nej
Hunde i snor må medtages: Ja
Heste kan medbringes: Nej

Mulighed for bad: Nej

Tilgængelighed

Barnevogne: Nej
Kørestole: Nej
Kørestole med ledsager: Nej Gangbesværede: Nej
Svagtseende: Nej Handicaptoilet: Nej

Pladsen ligger 4 km fra Hvalpsund by tæt ved Hvalpsundruten - cykelrute 29. Der er vejvisere til pladsen.

4 afmærkede vandreruter udgår fra udestuen. Ruterne er meget forskellige. Lige fra en mini troldeskov gennem det tætte enebærkrat til overdrevet med de mange græssende dyr. Borde og bænke under tag i Udestuen så det er muligt at nyde sin mad i tørvejr.

Plancheudstilling omkring landskabet, planter og dyr, samt landbrugsmuseet Herregården Hessels historie. Stierne går langs kystens markante skrænter, gennem slugter med egekrat.

Primitiv lejrplads med gratis overnatning i bivuak, for vandrere, ryttere og cyklister. Det anbragte træ må benyttes til bål.

Landskabet på Louns Halvøen er præget af bakker fra Istidens aflejringer, gennemskåret af kløfter. Smeltevand og regnvand har furet landskabet og dannet slugter. Stenene som ligger på stranden, sad i istidslagene i klinten, det er ledeblokke, de forekommer kun som fast grundfjeld i et begrænset område. De fortæller, hvorfra isstrømmene kom.

En anekdote: I svenskekrigene skulle hver udskreven soldat stille med en hest. Det mente man ikke var rimeligt. Vise gårdmænd blev enige om at samle hestene og gemme dem i en af slugterne. Det virkede og hestene gjorde stor gavn ved hjemkomsten.