Nicecream Frederiksberg
Nicecream laver vegansk is med god samvittighed.
Siden 2015 har missionen for Nicecream været at producere lækker, cremet is på bedste bæredygtige vis. De arbejder med stor kærlighed til dyrene, et bedre helbred og en sundere planet. Alt dette uden at gå på kompromis med smagen.
Hos Nicecream er alle deres is 100% veganske. Isen baseres på økologisk kokosmælk, økologisk rørsukker og nogle af de bedste råvarer, de kan finde. Deres smage kan variere fra uge til uge og fra butik til butik, men du får altid en is, hvor smag og tekstur er i højsædet. Hvis du er is-trængende kan du få deres cremede is som enten scoops eller ispinde (4 udvalgte smage), eller forkæle dig selv med en is-sandwich – to hjemmebagte, sprøde cookies med valgfri is imellem.
Nicecream arbejder kontinuerligt for udelukkende at bruge 100% bæredygtig emballage, og kommer du med egen beholder til din is, får du faktisk 10% på prisen.
Besøg Nicecream på én af deres fire Københavnske adresser – søg blot efter Nicecream her på sitet, for at se præcis hvor.