Nørlem Kirke

Landsbykirken Nørlem Kirke ligger på det østlige højdedrag ovenfor Lemvig.

Fra kirkens tårnrum kan du se ud over Limfjorden helt til Vesterhavet. Tårnet blev opført i sengotisk periode (ca. 1425-1550).

Kirkens skib og kor er bygget i sidste halvdel af 1100-tallet. Byggestilen er typisk romansk med granitkvadre.

Næsten al inventaret er udskåret og bemalet i rokokotidens karakteristiske mønstre og sarte pastelfarver. Inventaret blev indsat ved en gennemgribende restaurering af kirken i perioden fra ca. 1760 - 1775.

Alterpartiet er fra 1763. Alterbordet er opmuret i kvadresten.

Kirkens nuværende døbefont blev lavet til og opsat i Vestervig Kirke i 1933. I 1952 blev den afhændet til Nørlem.

Det nuværende orgel er fra 1989, men indsat bag den originale facade fra 1773.