©  Foto:

Nørregaarden Gårdbutik, Besøgsgård og Naturpleje

Oplev Nørregaarden i Løgstør, der er en hyggelig naturoplevelse for hele familein. Her kan I komme tæt på dyrene og opleve et landbrug og gårdbutik med fokus på "Fra jord til bord". 

Få en hyggelig dag med en dejlig naturoplevelse for hele familien med fokus på ”Fra jord til bord” og ”Et sted med plads til alle”.

Tag hele familien med på landet og oplev Nørregaarden. Klap en gris, kæl en kanin, ae et får – kort sagt; Kom og få en god dag på Nørregaarden.

(Særlige besøgstider kan aftales til personer med særlige behov og handicaps)

 

Besøgsgården

Kom og oplev en vaskeægte mini bondegård med masser af dyr og hyggelige aktiviteter for både børn og voksne.

Det er muligt at købe drikkevarer og lidt at spise i cafeen. I må derudover gerne medbringe madpakker eller picnickurv, vi har borde og bænke rundt om på gårdens arealer.

 

Hvad er naturpleje?

Ja hvad er naturpleje? På Nørregaarden kan du blive klogere på naturpleje og få svar på hvordan et lille landbrug kan drives og hvordan man dyrker man biodynamisk. 

 

Gårdbutik åben alle dage 7-21

I gårdbutikken kan du købe grøntsager, æg og honning fra gården. Når vi slagter er der kød fra vores naturplejende Hereford og Dexter kvæg, spegepølse, grill frankfurtere samt lam til tider. Derudover sælger vi specialiteter fra flere lokale producenter.

Vi laver gavekurve og ølkasser på bestilling, men der er som oftest altid et par gavekurve klar i butikken.

 

Arrangementer på Nørregaarden

Der bliver løbende afholdt arrangementer, foredrag og workshops på Nørregaarden, så hold øje med kalenderen på Facebook.

 

Sommerdage på Nørregaarden

Gården er åbent kl. 10.00-15.00 på følgende dage;

  • Lørdag d. 6. juli og onsdag d. 10. juli
  • Torsdag d. 1. august, fredag d. 2. august og fredag d. 9. august

Udover de dejlige dyr, udstilling af gamle landbrugsredskaber og -maskiner, er der være forskellige aktiviteter på Nørregaarden – såsom ansigtsmaling, det kreative hjørne, skattejagt og leg i haven.

Det er mulighed for at købe drikkevarer og grillpølser fra egen avl på grillen.

 

Høstfest på Nørregaarden d. 14. september

En ny tradition skal formes… Hold øje med eventet på Facebook.

 

Efterårsferie på Nørregaarden

Kom forbi til en masse hyggelige aktiviteter, mød dyrene, og gå på skattejagt rundt på gården og find små fortællinger. Slut besøget af med en kop varm kaffe/the/varm kakao og et stykke kage.

I uge 42 er der åbent fredag d. 18. oktober og søndag d. 20. oktober kl. 10.00-15.00.

 

Julemarked på Nørregaarden – Julehygge for hele familien

Den 7. & 8. december kl. 10.00 - 16.00 er der julemarked på Nørregaarden.

I 2022 blev det første julemarked afholdt på gården, og er nu blevet til en fast tradition. Med lidt nissedrilleri, et stort drys julemagi og en julemand bydes der velkommen til Julemarked på Nørregaarden.

Mærk julestemningen brede sig blandt boderne, hvor smagsprøver og særlige tilbud venter på dig, og få købt en julegave eller to. I Maskinhusets Café kan du hvile benene, nyde en forfriskning og julens dejlige toner.

Der vil være besøg af julemanden begge dage, samt aktiviteter for de yngste. Der er også mulighed for at leje en stand, hvilket der vil blive lagt information om op på hjemmesiden.

 

Nørregaardens Venner – en frivillig forening

Nørregaardens Venner er en frivillig forening som kommer til at have sit udgangspunkt på gården. Foreningens formål er at støtte Nørregaarden i dens udvikling til at blive en social øko gård. Den kommer til at styrke det sociale samspil for de frivillige og dem der gerne vil medvirke til, at vi herude kan tilbyde mange forskellige muligheder for mange mennesker.

Ønsker du også at være med til at gøre en forskel, så kan vi godt bruge nogle ekstra frivillige hænder og kreative sjæle som har lyst til at hjælpe herude, især på åbningsdage. Så skriv endelig til foreningens mail på norregaardensvenner@gmail.com.