Nordsee Holidays
Hos Nordsee Holidays kan du finde mere end 4500 sommerhuse i Danmarks bedste ferieområder!

Sommerhusferie i Danmark med Nordsee Holidays
Der er noget særligt ved at holde ferie i et sommerhus. Dagene får deres eget tempo, morgenkaffen kan drikkes i ro på terrassen, og vejen til stranden, klitterne eller den nærmeste hyggelige lille by er sjældent lang. Hos Nordsee Holidays handler sommerhusferien netop om frihed, nærvær og lokale ferieoplevelser i nogle af Danmarks mest populære ferieområder.
Nordsee Holidays samler lokalt forankrede feriehusbureauer, der kender deres områder, husene og gæsternes behov. Det betyder, at du ikke kun får adgang til et stort udvalg af sommerhuse i Danmark, men også til personlig rådgivning fra mennesker, der er tæt på destinationerne før, under og efter opholdet.
Unikke ferieområder med personlig service – mere end 4500 huse at vælge imellem
Når du udforsker udvalget af sommerhuse hos Nordsee Holidays, bliver det hurtigt tydeligt, at der er tale om mere end en ferieportal. Her er det de enkelte destinationer og de lokale bureauer, der er i centrum.
I Blåvand finder du Feriekompagniet, hvor lokalkendskab og personlig service går hånd i hånd med et stort udvalg af sommerhuse tæt på Vesterhavet. I Henne Strand står Købmand Hansen klar med mange års erfaring og indgående kendskab til området, mens Axelgaard tilbyder ferieoplevelser i og omkring Henne og Blåbjerg Plantage, hvor natur og ro er i fokus.
På Fanø formidler Danibo sommerhuse i særklasse, hvor øens helt særlige natur og kultur er en naturlig del af ferien. Længere op ad vestkysten dækker DanWest området fra Hvide Sande til Søndervig, mens KlitFerie tilbyder sommerhuse fra Hvide Sande til Thorsminde – begge med en dyb forståelse for livet ved hav og fjord.
I den nordlige del af Vestkysten samarbejder JyskFerie, der dækker området fra Søndervig til Thy, og VKysten, som formidler sommerhuse fra Lønstrup til Hirtshals. Helt i toppen af Danmark finder du Skagen hvor Toppen af Danmark byder på unikke naturoplevelser og et helt særligt lys.
Som det eneste bureau på østkysten er Ebeltoft Feriehusudlejning en del af samarbejdet med sommerhuse på hele Djursland – et oplagt valg for dem, der ønsker en rolig ferie med skov, kyst og hyggelige havnemiljøer.
Lokale bureauer og ægte ferieoplevelser
Når du booker gennem Nordsee Holidays, får du en enkel vej til feriehusudlejning i Danmark. Udvalget spænder bredt – fra klassiske sommerhuse i klitterne til moderne luksushuse, poolhuse, huse med havudsigt og store ferieboliger med plads til flere generationer og lejligheder til jer, der ikke har brug for en masse plads. Fælles for dem er, at ferien kan formes efter præcis den måde, du helst vil holde fri på. De lokale bureauer er tæt på ferieområderne og kender både naturen, attraktionerne og de små detaljer, der kan gøre en ferie endnu bedre. Derfor er Nordsee Holidays oplagt, uanset om du planlægger en ferie med hele venneflokken eller familien og skal have hunden med, en rolig miniferie eller en romantisk ferie kun for to.
Ferie ved hav, fjord og kyst
Danmark er skabt til sommerhusferie. Langs hele den jyske vestkyst venter brede sandstrande, klitlandskaber, frisk havluft og åbne vidder, mens andre ferieområder byder på fjord, havn, skov og roligere kystmiljøer. Hos Nordsee Holidays kan du finde ferieboliger i mange forskellige områder, så det bliver nemmere at vælge netop den destination, der passer til din ferieform.
Drømmer du om lange strandture, brusende bølger og aftener foran brændeovnen, er et sommerhus ved Vesterhavet et oplagt valg. Vil du hellere have rolige naturoplevelser, børnevenlige omgivelser eller nem adgang til lokale oplevelser, findes der også mange muligheder i de øvrige ferieområder.
Find den ferietype, der passer til dig
En god sommerhusferie ser ikke ens ud for alle. Nogle ønsker luksus, wellness og moderne faciliteter. Andre leder efter et hundevenligt sommerhus med plads til poter, pauser og lange gåture i naturen. For børnefamilier kan et hus med pool eller aktivitetsrum være det, der gør ferien ekstra afslappende, mens større familier ofte har brug for mange sovepladser og gode fællesrum. Måske du er til aktiv ferie og på jagt efter lange cykel -og vandreture eller de bedste golfbaner. Hos Nordsee Holidays kan du søge efter sommerhuse ud fra netop den ferieform, du drømmer om. Det gør det lettere at finde et hus, der matcher både budget, beliggenhed og ønsker til komfort – hvad enten ferien skal være aktiv, afslappende, spontan eller planlagt i god tid.
Sommerhusferie hele året
Sommerhusferie hører ikke kun sommeren til. Efteråret ved kysten har sin helt egen ro, vinteren inviterer til brændeovn, sauna og korte ture i blæsten, og foråret bringer lysere dage og god plads i naturen. Mange sommerhuse egner sig derfor til ferie hele året – både til længere ophold, miniferier og last minute-ture. Uden for højsæsonen er der ofte mere plads, mere ro og attraktive muligheder for at finde et sommerhus til en god pris. Det gør Nordsee Holidays relevant både for dem, der booker i god tid, og for dem, der beslutter sig spontant.
Book trygt gennem Nordsee Holidays
Nordsee Holidays kombinerer et stort udvalg af ferieboliger med lokal viden og tryg booking. Du kan gå på opdagelse i sommerhuse, ferieområder, tilbud og inspiration – og samtidig få hjælp fra lokale eksperter, hvis du har spørgsmål undervejs. Se udvalget på Nordsee Holidays, og find det sommerhus, der passer til din næste ferie i Danmark.
Kontaktoplysninger
- Email: info@nordsee-holidays.dk
- Phone: +45 7030 0041
Kapacitet
- Huse
Find vej
Horns Bjerge 4
6857 Blåvand
Sidst opdateret af::VisitVesterhavetturist@visitvesterhavet.dk








