500 år i Odenses bybillede

Odense Adelige Jomfrukloster blev opført som bispegård i begyndelsen af 1500-tallet og er i dag blandt Danmarks ældst bevarede verdslige bygninger. Gennem århundrederne har huset fungeret som både kongelig ejendom, adelsgård og siden 1716 som adeligt jomfrukloster, da Karen Brahe oprettede en stiftelse for ugifte kvinder af dansk adel.

Bygningen har derfor været en del af nogle af de store forandringer i dansk historie, fra reformationen til adelens særlige stiftelser. Samtidig har den overlevet uden de omfattende ombygninger eller brande, der har forandret mange andre historiske bygninger.

Historien kan ses i murene

Det særlige ved Odense Adelige Jomfrukloster er, at historien ikke kun findes i arkiverne. Den kan også ses i selve bygningen. Den langstrakte facade er opført i røde munkesten, og kigger man nærmere efter, afslører murværket spor efter forskellige byggeperioder og ombygninger gennem flere hundrede år.

Placeringen ved Albani Torv og tæt på Odense Å gør det også let at forestille sig den tid, hvor området var præget af bispegårde, herregårde og handelsliv. Bygningen skiller sig stadig ud i gadebilledet og giver et sjældent indblik i det Odense, der eksisterede længe før de moderne bykvarterer voksede frem.

En nænsomt restaureret kulturarv

I dag fremstår jomfruklosteret som resultatet af en omfattende restaurering, hvor målet har været at bevare så mange historiske spor som muligt. Arbejdet har sikret bygningen for fremtiden og gjort den til et vigtigt eksempel på dansk bygningsarv.

De historiske rum indenfor er normalt ikke tilgængelige for offentligheden, men restaureringen har også bevaret de mange lag af interiører og detaljer, som fortæller husets historie.