Skip to content
VisitDenmark

Ørsted Kirke

I Ørsted Kirke på Norddjursland møder du middelalderens stenhuggerkunst, kalkmalerier og et historisk kirkeskib. Gå på opdagelse i kirkens detaljer, og fortsæt besøget i Kirkeskoven med skulpturer og bibelfortællinger.

Åbningstider

Åbent hele året
Gratis
Mig selv, Min partner
Ørsted Kirke
Djursland, Østjylland
Kirker og klostre
Foto: Ørsted Kirke

Kunst fra middelalderen

Ved Ørsted Kirkes nordlige indgang kan du se stenmesteren Horders granitportal med Kristus og kvinder fra Bibelen. Indgangen var oprindeligt kirkens kvindedør. Inde i kirken finder du kalkmalerier fra Lyngåværkstedet, som Nationalmuseet afdækkede i 1948.

Historisk inventar og kirkeskibet Ann Wenden

Læg mærke til altertavlen fra 1634 og kirkens ældste lysekrone fra 1588. Løft også blikket mod kirkeskibet Ann Wenden fra 1722. Skibsmodellen blev skænket til kirken året efter og minder om Ørsteds tilknytning til havet.

Fortsæt besøget i Kirkeskoven

I forlængelse af kirkegården ligger Kirkeskoven. Følg den cirka 600 meter lange sti med 11 træskulpturer, der fortæller historier fra Bibelen. Scan QR-koderne og lyt til fortællinger med musik og lydeffekter. De henvender sig især til børn på 6-12 år, men voksne kan også lytte med.

Du kan forvente:

  • Kultur- og naturoplevelser for store og små
  • Barnevognsvenlig rute
  • Fine madpakkesteder
  • Fri adgang året rundt - hunde tilladt i snor
  • Tydelig skiltning på ruten
  • Toilet forefindes ved kirken

Læs mere om skulpturstien her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#ørstedkirke #ørstedkirkeskov #visitdjursland #visitaarhusregion 

Find vej

Kalkærsvej 1

8950 Ørsted

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitAarhusweb@visitaarhus.com

Nysgerrig på flere oplevelser?