Østersøruten - N8
170 kilometer af Østersøruten bugter sig smukt igennem SydkystDanmark.
På ruten kommer du forbi hyggelige badebyer og købstæder, historiske slotte og den fascinerende Møns Klint. Ruten er dejlig kystnær og tager dig forbi attraktioner for både børn og voksne. Ruten har et varierende terræn, og der cykles både på de mindre landeveje og på cykelstier.
Har du lyst til at planlægge en kortere eller længere cykelferie på Østersøruten i SydkystDanmark, så finder du nemt oplevelser, overnatningssteder, spisesteder etc. langs ruten her https://www.sydkystdanmark.dk/oestersoeruten.
Hele Østersøruten er Danmarks længste nationale rute på 820 kilometer afmærket cykelrute, der går på tværs af Syddanmark – fra Sønderjylland, over Fyn, Langeland, Lolland, Falster, Møn, Sydsjælland og retur igen. Find information om hele Østersørutens på www.østersøruten.dk, hvor du kan læse meget mere om rutens 14 etaper og finde ruter/gpx filer, overnatningssteder etc., så du nemt kan planlægge en dejlig cykelferie på tværs af det sydlige Danmark.