VisitDenmark

Orangeriet i Snøde

Nordlangeland Lokalråds bæredygtige orangeri – Naturens samlingspunkt

Hunde tilladt
Orangeriet Snøde
Lohals, Fyn og øerne
Haver og parker
Foto: Nynne Højerslev
Orangeriet i Snøde
Foto: VisitLangeland

På Nordlangeland finder du Orangeriet i Snøde – et grønt samlingspunkt skabt til fællesskab og naturglæde. Stedet inviterer lokale og besøgende til at mødes omkring naturaktiviteter og sociale arrangementer året rundt.

Et sted for oplevelser og kreativitet

Orangeriet tilbyder en bred vifte af aktiviteter, hvor naturen spiller hovedrollen. Deltag i fællesspisninger, hvor menuen består af råvarer sanket i nærområdet, eller prøv kræfter med honningslyngning og mostfremstilling af frugt fra de omkringliggende bede og træer. For de aktive byder området på petanquebaner, bordtennis og en bålplads til hyggelige aftener.

Bæredygtighed og biodiversitet

Orangeriet er bygget med genbrugsmaterialer, såsom genanvendte mursten, og det omgivende område er designet til at fremme biodiversiteten. Her finder du et væld af frugttræer, buske og urtebede, der giver liv til insekter, fugle og planter.

Et mødested for alle

Orangeriet er åbent for både lokale og besøgende, som søger en oase til afslapning, fordybelse og fællesskab. Uanset om du kommer for at deltage i en aktivitet eller blot nyde naturens ro, er du altid velkommen i Snøde.

Orangeriet åbnede i 2024 og er opført med støtte fra blandt andet Nordea Fonden, LOA, LAG og lokale foreninger.

 
Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Aktivitetsmuligheder for børn
  • Hund tilladt
  • Servicehund tilladt
  • Legeplads
  • Parkeringsplads for busser

Find vej

Snødevej 140

Snøde

5953 Tranekær

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk