Parkering med autocampere i Aarhus
Går ferien til Aarhus med autocamper, kan det være rart at vide, hvor det er muligt at parkere sin campervan. Herunder kan du se de parkeringsmuligheder, du har, når du ankommer i din autocamper.
Parkering for autocampere
Autocamper på Marselisborg Lystbådehavn
Du kan parkere med din autocamper på Østpladsen, Marselisborg Havn. Der er ca. syv parkeringspladser med skøn udsigt ud over Aarhus Bugten med adgang til strøm, internet, bad og toiletfaciliteter. Du kan betale for parkering på havnekontoret eller i den opstillede automat, som har døgnåbent.
Autocamper på Aarhus Ø
Du kan parkere på Aarhus Ø med din autocamper på Sverigesgade 12 / Dagmar Petersens Gade 954. Her må du parkere i 24 timer ved brug af P-skive. Pladsen er gratis.
Autocamper på Egå Marina
Også på Egå Marina kan du parkere med din autocamper. Se efter skiltet for Autocampere.
Autocamper på campingpladser
Er du på ferie i autocamperen, er der dejlige campingpladser at installere sig på i og omkring Aarhus. Omgivet af smuk natur og ikke langt fra byen finder du DCU Camping Blommehaven. Nord for Aarhus ligger Aarhus Camping, hvor du kan få en god base, når ferien med autocamper går til Aarhus.