©  Foto:

Pension Stenvang

Pension Stenvang er gode, lyse og nyrenoverede værelser på Samsø. Med udsigt over marker, hav og himmel og tæt på stranden er Pension Stenvang et oplagt overnatningssted for dig, der kan lide natur, hvad enten du vil slappe af eller være aktiv.

Stenvang har åbent for overnatning hele året, og stedet udlejer lyse værelser med eget bad og toilet eller mindre hytter. Stenvang tilbyder også billig miniferie hele året med 1/2 pension. Værelserne er rummelige og lyse, og alle gæster har adgang til tekøkken og opholdsstue. Du vælger selv, om dit ophold i værelserne skal være med eller uden forplejning. Stenvang har både dobbelt og familieværelser.

Pension Stenvang ligger på en stor naturgrund, hvor der både er plads til både aktiviteter for hele familien og rolige stunder for dem, der trænger til afslapning. Stranden ligger blot 800 meter fra pensionatet.

Festarrangementer
Stenvang har mange års erfaring med at skræddersy forskellige fester for gæster fra hele landet. På Pension Stenvang får gæsterne nogle anderledes rammer og fester, de husker.

Stenvang har plads til 60 personer i festlokalet, men udendørs faciliteterne kan også benyttes, hvis vejret tillader.

Menuen tilpasses efter jeres ønsker og behov.

Huse til større grupper – og lejrskoler
Stenvang udlejer også huse til større og mindre grupper – og uden for sæson danner de rammen for lejrskoler. Husene er til 17, 24 eller 30 personer og indeholder soverum, køkken, spiserum og toiletter.Når du lejer husene, kan du vælge, om dit ophold på Stenvang skal være med eller uden forplejning

Hytter
6 hytter med plads op til 5 pers. De er i alt 18 m2 fordelt på 2 rum. Der er dyner og puder. Et soverum til 4 pers og et rum med en 2 pers.sovesofa. I rummet er der også et køleskab, elkedel, et lille bord og nogle skamler. Overdækket terrasse med bænke og bord. Der hører et stor fælleshus til med køkken, opholdsrum med tv og kønsopdelt badeværelser.