Pigehjemmet på Sprogø

På Gammel Sprogø, den lille ø midt i Storebælt, står bygningerne, der rummer et af de mørkere kapitler i nyere dansk socialhistorie: Sprogø Kvindehjem – i folkemunde kaldet pigehjemmet. Fra 1923 til 1961 fungerede øen som en lukket anstalt, hvor unge kvinder blev anbragt, afskåret fra omverdenen af det brede bælt.

Hjemmet var en del af De Kellerske Anstalter og opstod i en tid, hvor samtiden så bestemte kvinder som en trussel mod "samfundsmoralen". Omkring 500 kvinder blev gennem årene sendt til Sprogø – ofte fordi de blev opfattet som "moralsk defekte", letbegavede eller seksuelt afvigende. Mange kom fra fattige kår, og for en stor del af dem var anbringelsen tidsubestemt. Hverdagen gik med husligt arbejde og landbrug, og en række af kvinderne blev steriliseret, før de fik lov at forlade øen igen. Det er en historie om omsorgssvigt sat i system – og et vidnesbyrd om, hvordan velmenende samfundsidéer kunne føre til alvorlige overgreb mod nogle af samfundets mest udsatte.

I dag står bygningerne stadig på Gammel Sprogø, tavse og vejrbidte, mens naturen har lagt sig om dem. Historien er siden trukket frem i lyset gennem forskning, bøger og film – blandt andet forskningsprojektet "Pigerne fra Sprogø" og Jussi Adler-Olsens roman Journal 64 – og øen er blevet et sted, hvor Danmark husker og forholder sig til sin egen fortid.

Sprogø er fredet og lukket for offentligheden, og der er ikke fri adgang til de historiske bygninger. Man kan kun komme derud på en guidet tur, hvor en fortæller sætter ord på både stedets barske historie og den natur, der i dag omgiver det. Turene arrangeres af Destination Sjælland med udgangspunkt i Korsør.

Et besøg på Sprogø er en tankevækkende oplevelse, der forbinder stor natur med en vigtig fortælling om menneskesyn, magt og udsathed. Find mere om områdets natur- og kystoplevelser hos Destination Sjælland, og læs om øens historie hos Sund & Bælt, der forvalter Sprogø i dag.

Ofte stillede spørgsmål om Pigehjemmet på Sprogø

Kan man se pigehjemmet på Sprogø?

Bygningerne står stadig på Gammel Sprogø, men øen er fredet og lukket for offentligheden. Man kan kun se pigehjemmet på en guidet tur.

Hvorfor lukkede pigehjemmet på Sprogø?

Anstalten lukkede i 1961, i takt med at synet på åndssvageforsorg og tvangsanbringelse ændrede sig, og lovgivningen blev reformeret.

Hvem var pigerne på Sprogø?

Omkring 500 unge kvinder – ofte fra fattige kår – blev anbragt, fordi samtiden opfattede dem som "moralsk defekte", letbegavede eller seksuelt afvigende.

Blev kvinderne på Sprogø steriliseret?

Ja, en stor del af kvinderne blev steriliseret, i mange tilfælde som betingelse for at måtte forlade øen.

Book en guidet tur til Sprogø

Book en guidet tur til Sprogø hos Destination Sjælland – pigehjemmet og resten af øen kan kun ses med guide.