Prinsessetræet
Prinsessetræet var Rold Skovs mest berømte træ og fik sit navn, efter prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie kravlede igennem træets øje i 1952.

Prinsessetræet
Prinsessetræet var engang Rold Skovs mest berømte træ. Det stod i Troldeskoven og var et særligt øjetræ, hvor bøgestammerne flettede sig sammen og dannede formen af et øje.
I gamle dage troede man, at øjetræer kunne kurere engelsk syge, hvis man kravlede igennem øjet. Den 12. august 1952 kravlede de tre prinsesser Margrethe, Benedikte og Anne-Marie igennem træet – og derefter fik det navnet Prinsessetræet.
Træet væltede under sommerstormen den 23. juli 1994, men historien lever videre. I dag kan du finde et andet øjetræ med to øjne i Troldeskoven, som man kan kravle igennem. På terrassen ved RebildPorten er der desuden opført en træfigur, der afspejler det oprindelige Prinsessetræ.
Find Troldeskoven og øjetræet på Rold Skov-kortet som punkt nummer 7.
Kontaktoplysninger
- Email: HIM@nst.dk
- Mobile: +45 72 54 39 00
Faciliteter
- Afmærkede ruter
Find vej
Prinsessetræet
9520 Skørping
Sidst opdateret af::RebildPorteninfo@rebildporten.dk



