©  Foto:

Resonans - dannelsesfestival

RESONANS sætter fokus på dannelse: Det vil sige alt det, der gør os til gode, oplyste og sociale mennesker.

Resonans er en en-dagsfestival med forskellige spændende oplæg indenfor festivalens tema. Festivalen er sat i verden for at bidrage til udviklingen af et nyt dannelsesbegreb, som er inkluderende, mangfoldigt og globalt i sit udsyn. Ligesom det klassiske dannelsesbegreb, bør det også prioritere kendskab til kunst og videnskab, men hertil kommer også fænomener som køn, seksualitet og etnicitet.

I løbet af dagen vil du kunne opleve en bred vifte af Danmarks skarpeste eksperter, meningsdannere, filosoffer, kunstnere og kulturpersonligheder som vil præsentere deres inspirerende perspektiver på dannelse. En afgørende præmis er, at det aldrig er målet at skabe enighed blandt stemmerne, der kommer til orde. Det vigtigste er, at alle, der er til stede, inspireres til at betragte og forstå vores fælles fremtid og dannelse på nye måder.