©  Foto:

Restaurant Bramgåsen

Hos Restaurant Bramgåsen er årstidernes grøntsager og lokale råvarer i højsædet. Som navnet antyder er der ofte vildt på kortet. Desuden indbyder beliggenheden til en variation af fiskeretter, alt produceret fra bunden med respekt for fødevaren.

Restaurant Bramgåsen

Beliggenheden på lystbådehavnen i Gedser giver en ekstra dimension til den gastronomiske oplevelse. Stemningen i havnen er tilbagelænet og hyggelig.
Når solen går ned og vandet farves i alle regnbuens farver, tager det pusten fra de fleste og man får frydefuldt fred i sindet, når man f.eks. nyder et glas rosè fra en lokal producent på terrassen til bølgernes klukken omkring sejlbådene i havnen. 

Bramgåsen er en restaurant med årstidens råvarer i fokus, derfor skifter menukortet også en gang om måneden. En gastronomisk menu med 5 retter er hovedattraktionen, men også a la carte retterne har fokus på lokale produkter i en velkomponeret symfoni af smage. Ligesom fødevarer vil det også være lokale øl og vine der findes på drikkekortet.