Grøn oplevelse
©  Foto:

Restaurant Fredensborg Badehotel

Velkommen på Restaurant Fredensborg Badehotel

Lad dine sanser blive forført af Bornholms smagsindtryk.  

Restaurant Fredensborg Badehotel er kendt for sit lokalt inspirerede køkken. Stilen er bornholmsk med et tvist af fransk og italiensk. En af øens helt store seværdigheder er Den Store Fiskebuffet, som er et stort tilløbsstykke for alle fisk- og skaldyrs elskere.

Restaurant Fredensborg Badehotel består af fire atmosfærefyldte spisestuer samt en pejsestue. Her tilbydes menu og a la carte hver dag året rundt – også jule- og nytårsaften. 

Restaurant Himmel & Hav på hotellets terrasse serverer smørrebrød, a la carte og griller, når vejret tillader det. Stor sildebuffet hver dag.
Nyd den smukke udsigt over Østersøen, mens De spiser frokost, middag, drikker et glas vin eller en kop kaffe. 

Sushi & Stor kagebuffet og meget mere….

Flere gange om måneden byder vores køkken på særlige arrangementer. Fast er vores sushi aften og store kagebuffet. Desuden er der Candlelight dinner, Påske arrangementer, vinsmagning og meget mere. 

Vores firestjernede hotel ligger i et naturskønt område på Rønnes sydlige kyst direkte ud til Østersøen og tilbyder en afslappet stemning, med en blanding af klassisk dansk design og bornholmsk kunsthåndværk.