Restaurant Komfur

På Restaurant Komfur er der 3 væsentlige værdier: hygge, håndværk og energi. At skabe den optimale madoplevelse baseret på de tre grundsten er restaurantens metier.

Komfuret

Et komfur er et monstrum, hvorpå der kreeres ægte håndværk – mad, der smager af noget. Ved et komfur arbejdes der – det syder og bobler, det spilkoger og steger, og det simrer i ro og mag. Et komfur afgiver masser af varme – det er brugbart i et køkken og stemningsskabende i en restaurant. 

5 forretter, 5 hovedretter, oste og 2 desserter

Det skal ikke være kompliceret at gå på restaurant. Hvis du selv kan hælde vand op i dit glas derhjemme, kan du sikkert også, når du er på Restaurant Komfur. Og selvfølgelig skal der være forskel på ude og hjemme. Men det handler om god mad og vin - ikke om det stive puds og fastlåste forestillinger om, hvad god service er.

#restaurantkomfur #visitaarhus #visitaarhusregionen