
Rødding Højskole
Rødding Højskole er Danmarks ældste og også verdens første højskole
Højskolen blev grundlagt i 1844 som Danmarks og verdnes første højskole, og efter vanskelige år blev den genåbnet i 1920. Siden da har den været en de større højskoler, og leverandør af fælleskab og oplysning.
Oprindelig var den herredsfogedgård, og det gamle bygningsmiljø er med held bevaret gennem de mange års fornyelser. Rødding Højskole er hjørnestenen i fortællingen om arnestedet for den grundvigianske højskole og det præg, som det satte på det danske samfund, demokrati og øknomisk udvikling.
Historie
Rødding Højskole blev oprettet af Christian Flor i 1844 sammen med Den slesvigske Forening. Formålet var at oplyse og danne danske mænd og kvinder, og være samlingspunkt for dansk nationalisme vend mod den tysk nationalisme i Sønderjylland. Bemærk vi er tidsmæssigt noget før 1864. Hovedbygningen er opført i 1920 som konsekvens af Genforeningen. Fronten af den nuværende hovedbygning er rester af den oprindelige elevfløj, som blev bygget i 1845. Hovedbygningens stilart er klassisisme med muret og pudset yder samt hvide trævinduer og rødt tegltag. Et materiale- og farvevalg, der signalerede danskhed i sig selv. Hovedbygningen er en af områdets bevaringsværdige bygniner.
Højskolen er omgivet af en stor flot park, som der er fri adgang til.
Rundvisning af højskolen indvendigt kan ske efter aftale og kun i forbindelse med større grupper.
Afstande
Hærvejens cykelrute 7 km