VisitDenmark

Rosenborg Hotel Apartments

Store luksuriøse hotel lejligheder i bedste Københavner stil.

I hjertet af København, på Landemærket, finder du Rosenborg Hotel Apartments. Det har naturligvis taget navn efter Rosenborg Slot, der ligger blot få minutter fra hotellet. Det samme gør attraktioner som Rundetårn, Kongens Have og de mange shoppingmuligheder, som bl.a. Strøget byder på.  

Rosenborg Hotel Apartments byder på store, velindrettede lejligheder i smuk Københavner stil. De er istandsat med respekt for den ældre bygning de befinder sig i, og veludstyret med alt hvad du og din familie behøver til jeres ophold i hovedstaden. Lejlighedernes størrelse gør, at også den lidt større familie kan finde plads her.

Rosenborg Hotel Apartments tilbyder en online 24timers concierge, der altid står til rådighed for jer. Hvad enten det omhandler tips til nærområdet eller spørgsmål til jeres ophold, kan I kontakte dem nemt og bekvemt.