Rosenfestival
Rosenfestival er en fest for alle sanserne - tag til Bogense den 1. weekend i august og vær med til den store fest med de skønneste roser i hele landet!

Find vej
Bogense by
5400 Bogense
Rosenfestivalen i Bogense er sommerstemning, farver og dufte og masser af hygge den første weekend i august. Byen klædes i roser, gaderne fyldes med liv, og der er musik, markeder og masser af musik og gode spisesteder.
I 2026 finder Rosenfestivalen sted 1.–2. august, og året markerer en helt særlig udgave: Festivalen afholdes for 20. gang med temaet Et eventyr med roser. Jubilæet kan mærkes overalt i byen fra dekorationer og udstillinger til særlige indslag i programmet.
Roser, haver og grøn inspiration
Roserne er naturligvis i centrum. Smukke dekorationer og installationer dukker op i bybilledet, og når søndagen lakker mod enden, er der mulighed for at købe roserne med hjem. Samtidig åbner flere private haveejere i Bogense deres haver, og i haven bag den gamle boghandel er der havetalks med fokus på planter, pasning og ideer til egen have.
Kunst, kunsthåndværk og udstillinger
Rundt i byen kan I gå på opdagelse blandt udstillinger og kreative udtryk. Der er udstillinger på Bogense Rådhus, i Bogense Kirke, hos Marineforeningen og i Multisalen på Bogense Skole. Køb et Rosenfestivalprogram og få adgang til udstillingerne. I bymidten er der marked med kunsthåndværk, unikke produkter og små fristelser.
Mad, markeder og byliv
På torvet venter et fødevaremarked med lokale og udvalgte specialiteter, på Sct. Annagade er der haveboder, og i resten af byen summer det af handel, musik og god stemning. Det er let at kombinere festivalen med cafébesøg, havnepromenade og en pause i solen.
Jubilæum med særlige gæster
Lørdag formiddag 1. august åbnes Rosenfestivalens 20-års jubilæum af erhvervsmand og æreskonsul fra Bhutan Christian Stadil, som også døber en rose i samarbejde med Grønløkke Planteskole. Harridslevgaard Slot vil også i weekendens anledning åbne for særlige rundvisninger.
Søndag 2. august åbner hele Danmarks Johnny Hansen fra KANDIS festivaldagen sammen med sin hustru Gitte.
Festlig aften med musik
Lørdag aften byder på jubilæumskoncert med KANDIS i Boxen ved Bogense Golfklub. Aftenen indledes med middag og fortsætter med livemusik, dans og DJ i pauserne - en oplagt afslutning på en dag fyldt med roser og sommerliv.
Book jeres billetter til koncerten med KANDIS til Rosenfestival her
Contact Information
- Email: info@visitnordfyn.dk
Type
- Festival/byfest
- Mad-/fødevareevent
- Marked/dyrskue
Jeg rejser med...
- Børn
- Venner
- Min partner
- Mig selv
- Min virksomhed
Sidst opdateret af::VisitNordfyninfo@visitnordfyn.dk









