Samsøs fem mågearter

Måger yngler ved vore kyster eller inde i landet ved søer. De lever ofte tæt knyttet til mennesker og nyder godt af den føde, de kan finde på lossepladser, i fiskerihavne og på dyrkede marken. De store måger tager desuden æg og unger fra en lang række andre kystfugle.

 

På Samsø kan man det meste af året opleve fem forskellige mågearter. Det er relativt let at kende de voksne mågearter fra hinanden, hvis man ved, hvad man skal lægge mærke til.

 

Enkel bestemmelsesnøgle til de fem mågearter:

✓ Har den kødfarvede ben, er det en Svartbag

✓ Har den gule ben, er det en Sildemåge

 

✓ Er den stor med et kraftigt gult næb og gule øjne, er det en Sølvmåge

✓ Har den et mindre og gulgrønt næb og mørke øjne, er det en Stormmåge

✓ Har den brunt hoved, røde ben og rødt næb, er det en Hættemåge

 

Herunder beskrives de voksne mågers udseende i sommerhalvåret:

 

Svartbagen er Danmarks største måge, og den er ret almindelig på Samsø. Svartbagen kendes på sin størrelse, den sorte overside, det kraftige gule næb med en rød prik og de kødfarvede ben. Vingefang omkring 155 cm.

 

Sølvmågen er også en stor måge og den mest udbredte. Sølvmågen har sølvgrå overside, kraftigt gult næb med en rød prik, gule øjne og kødfarvede ben. Vingefang omkring 135 cm.

 

Sildemågen er også en ret stor måge, og den har også sort overside og gult næb med en rød prik. Sildemågens ben er helt gule. Sildemågen er mere knyttet til det åbne hav end de andre mågearter. Vingefang omkring 125 cm.

 

Stormmågen kan umiddelbart ligne en lille sølvmåge. Næb og ben er grøngule, og næbbet er tydeligt mindre end sølvmågens. Hovedet er rundere og øjnene mørke. Vingefang omkring 105 cm.

 

Hættemågen kendes i yngletiden let på det brune hoved, det røde næb og de røde ben (i vinterhalvåret er hætten reduceret til en lille mørk plet på begge sider af hovedet). Vingefang omkring 90 cm.