VisitDenmark

Sandkonkurrence

Løkken afholder den traditionsrige sandkonkurrence, som har været i Løkken siden 1932. Ta' din ven, bedstemor eller søskende i hånden og kom til den ugentlige konkurrence, som afholdes hver onsdag i børnenes sommerferie. Alle børn under 15 år kan deltage. 

Sandkonkurrence
Det sker
Foto: Løkken Turistbureau© Løkken Tursitbureau

Find vej

Løkken Strand

9480 Løkken

Loading map...

Lad din fantasi udfolde sig og byg en figur i strandens sand. Du kan frit bruge strandens byggematerialer: sten, skaller, tang og meget mere. Dagen slutter af med, at sanddommerne bedømmer alle værkerne kl. 16.00.

Sted: På stranden mellem Ndr. Strandvej (sydgående retning) og Sdr. Strandvej (nordgående retning) i Løkken. Det er dér dommerne kommer forbi.

Tid: Man bestemmer selv, hvornår man ønsker at begynde, og kan bygge så længe, man vil – frem til bedømmelsen, som starter omkring kl. 16.00.

Is til alle deltagere: Til alle børn, der deltager i sandkonkurrencen vil der i år være sponsoreret is-billetter fra North Shore Surf og Is Kompagniet.   Lån strandsæt hos North Shore Surf: I år er der mulighed for at låne strandsæt i bioplast fra Dantoy hos North Shore Surf, mod et depositum på 100 kr. eller billede legitimation.   Vinderne offentliggøres også på Facebook:  Følg med på vores Facebookside Løkken – Visit Nordvestkysten, når ugens vindere offentligøres.   OBS. I tilfælde af dårligt vejr, kan der ske aflysning, så hold øje med vores Facebook-side for opdateringer.   Arrangør bag sandkonkurrencen: Løkken.dk – erhverv, handel og turisme
Læs mere
Kontaktoplysninger

Sidst opdateret af::VisitNordvestkysten, Løkkeninfo@visitnordvestkysten.dk

Relaterede produkter