© Foto:
Shelter: Hjortø
Overnat på en af Danmarks mindst beboede øer i Danmark.
Hjortø er en af de mindste beboede øer i Danmark. Det er en rigtig ø. Du ser vand til alle sider, næsten uanset hvor du står på øen. Her er kun 5 fastboende, men heldigvis også en del fritidshusejere, som bruger øen flittigt.
På øens teltplads tæt på havnen finder du 3 lækre shelere. Tæt ved er der også en havnebygning med bad og toilet, mulighed for opladning af mobiltelefon og frisk vand i mængder.
På havnen driver foreningen også et lille museum, hvor det er muligt i sommermånederne at få sig en is.
Der er ingen købmand eller kro på øen, så madvarer og andre fornødenheder medbringes.
Fakta om pladsen:
- Antal shelters: 3
- Antal sovepladser i alle shelters: 3*4
- Teltplads: Der må rejses yderligere telte. Telte afregnes med 30,00 kr, som lægges i boksen ved de to shelters eller betales på MobilePay 81603
- Vand/bad/toilet: Forefindes i toiletbygningerne på havnen. Man skal være opmærksom på, at der er lukket fra udgangen af uge 42 til 1. april. I den periode er der ikke adgang til vand, bad og toilet.
- Bålplads: Ja. Brænde kan købes på havnepladsen.
- Afstand til vandet: 75 m.
- Hund: Må gerne medbringes, hvis den holdes i snor.
Læs meget mere om øen og dens historie på http://www.hjorto.dk