VisitDenmark

Shelterplads - Langø Cykelcamping

Overnat i fiskerbyen Langø, udforsk Naturpark Nakskov Fjord. Denne shelter- og teltplads ligger i et stort grønt område hvor der er god plads til boldspil og leg.

Shelterplads - Langø Cykelcamping
Shelters og naturlejrpladser
Foto: Naturlandet Lolland-Falster

Pladsen består af én flot shelter med blomstertag, og en stor, rummelig teltplads, med plads til op til 30 personer.

Der er petanque- og krolfbane, med udstyr tilgængeligt på pladsen, stor fin legeplads, flotte motionsredskaber, cykelpumpestation, grillplads og bålhytte, madpakkehus m.m. Derudover, så kan du naturligvis også opleve det spændende kulturmiljø i landsbyen og nyde områdets fantastiske natur. 

Der er mulighed for indkøb i landsbyen Vestenskov 8 km derfra, som har deres egen købmand, og ellers skal man køre de 13 km ind til Nakskov for at handle ind. Brænde kan dog købes i landsbyen på adressen Fjordvej 3E i Tangladen, hvor der også sælges lækkerier, såsom honning og bolcher.

Læs mere om Langø Cykelcamping shelter- og teltplads på Book en Shelter. Se også en fuld oversigt over Naturlandet Lolland-Falsters mange shelterpladser her.

Få adgang til flere spændende friluftsoplevelser i Naturlandets app

Læs mere
contact_information

Find vej

4900 Nakskov

Loading map...

Sidst opdateret af::Visit Lolland-Falsterinfo@visitlf.dk

Relaterede produkter