©  Foto:

Shelters som hotel i Sæd

Er man af den type, der har lyst til at overnatte i en shelter, men er usikker på, om det er for primitivt for en, findes der også løsninger for det i Tønder Kommune. 

Og selvom de både bliver kaldt hoteller og også ligner det, kategoriseres de såkaldte Stærehoteller på Byens Torv i Sæd af Visit Tønder & Rømø som shelters.

Stærehotellet er bygget i to etager, hvor man kan overnatte foroven på 1. sal og slappe af nedenunder med et lille cafébord og to stole i stueetagen.

Ved siden af stærehotellerne er indrettet et toilet, minikøkken og en udendørs brusser, og der er rent vand og strøm til at lade sin smartphone op i køkken- og toiletbygningen. Hvert Stærehotel har desuden en stor terrasse med havemøbler, og der er en tilknyttet bålplads.

Da der er tale om luksus, kommer man også til at betale for det. 

Prisen for en overnatning pr. person er 120 kroner i Stærehotellerne, som betales via Mobilepay. Stærehotellerne kan ikke bookes på "Book en shelter", men via sitet Campspace.com.