Shelters ved Sommerlandslauget Varde

ligger ved Kyst til Kyst Stien.

Det 12 ha. store område, som tidligere husede forlystelsesparken, "Varde Sommerland", fremstår nu som et rekreativt naturområde, med mulighed for gratis at benytte alle områdets faciliteter. Her er 5 shelters, der kan benyttes året rundt. Fra 1/4 til 1/11 er der vand ved både shelters og grillhytte - og der er endvidere adgang til toilet. Der findes i området grillhytte og bålsteder. Det er muligt at komme både fra landsiden og via Varde Å i fx kano eller kajak.