VisitDenmark

Skovgårde Strand

Stranden er en bred sandstrand og er meget børnevenlig med lavt vand og revler nær kysten.

Plads, revler og solnedgange

Stranden er tildelt Blå Flag i 2021. Cirka 30 m ude når vandet stadig kun en dybde på 1 m. Der er god plads, så man kan være ’privat’, hvis det er det, man ønsker.

Der er opstillet borde og bænke, og der er handicap-venlig adgang til stranden ad græssti og fast adgang over sandstranden til vandkanten. Her er rigtig fine muligheder for at sejle i havkajak, surfe og fiske, og så kan man nyde den smukkeste solnedgang.

Af faciliteter er der kun drikkevand og toilet – også for folk med handicap – på den vestlige parkeringsplads. På den østligste parkeringsplads er der mulighed for at sætte sin båd i vandet.

#skovgårdestrand #visitdjursland #visitaarhusregionen