Smørmosen Strand på Thurø
Gå mod vandet ved Smørmosen Strand, hvor blødt sand og roligt hav skaber rammerne for afslappede stranddage på Thurø.

Smørmosen Strand ligger på Thurø og er kendt for sin fine, hvide sandstrand og rolige badevand. Den faste sandbund og den jævne hældning ned til cirka 1,5 meters dybde giver gode og trygge badeforhold for både børn og voksne.
Stranden har Blåt Flag og fungerer som officielt badepunkt, hvilket sikrer høj badevandskvalitet og fravær af farlige strømforhold. Badevandet er kendt for at have en af Danmarks varmeste gennemsnitstemperaturer, og i skoleferien måles temperaturen dagligt.
Området er udstyret med bruser samt borde og bænke. I sommerperioden opstilles en lang, børnevenlig badebro med badetrapper og vandrutsjebane. I forlængelse af stranden ligger Thurø Minigolf med café, is og snacks, og tæt ved findes campingplads med kiosk, grillbar og legeplads.
Find vej
Gyldenstensvej 10
5700 Svendborg
Sidst opdateret af::VisitSvendborgturist@svendborg.dk





