Storelung

Storelung er en af de ca. 20 aktive højmoser der er tilbage i Danmark og er en meget anderledes naturoplevelse.

En højmose er oftest en tidligere lavvandet sø, hvor tørvemosser (sphagnum) er vokset ud over vandoverfladen og har dannet en såkaldt hængesæk. Efterhånden som de flydende tørvemosser dør, vokser der nye ovenpå - og til sidst fyldes søen op. 

Trods delvis udtørring rummer Storelung stadig store partier med aktiv højmose.

Højmosefladen byder på et væld af anderledes planter, der trives godt i det våde, næringsfattige og meget sure miljø.

Storelung anses som et af Fyns vigtigste områder for sommerfugle.

Storelung er ikke sumpet i egentlig forstand, men den våde bund, der er domineret af tørvemosser, giver en oplevelse af at gå på en pude. 

Der er lagt spang ud flere steder på stien, men man bør tage gummistøvler på 

Parkering:
Ståbyvej 3A, 5672 Broby.