Ternet Ninja
Anders Matthesens univers får liv på scenen i en dansk musical med action, humor og sange fra fortællingen. Følg Aske og hans ternede ninja gennem kampscener, forelskelse og jagten på retfærdighed i Musikhuset Esbjerg.

Den ternede ninja er levende – og klar til at indtage scenen!
Ternet Ninja tager springet fra bog og film til en ny, original dansk musical fyldt med action, humor og ørehængere.
Bag forestillingen står holdet fra Terkel – The Motherfårking Musical og NATASJA. Manuskriptet er skrevet af Clemens Telling og baseret på universet skabt af Anders Matthesen.
En musical med spark og håndkantslag i
TERNET NINJA LIVE er en fusion af musical, comedy, drama og action. Her mødes skarpe punchlines, kampscener og sange som “Pesto”, “Jessica’s sang” og “Verdens bedste” i et stort, visuelt show. Publikum kan opleve den ternede ninja i fuld størrelse på scenen.
Tilsyneladende uskyldig – i virkeligheden livsfarlig
Aske får en helt særlig fødselsdagsgave af sin onkel Stewart: en tilsyneladende uskyldig ninja-bamse syet af ternet stof. Men bamsen er alt andet end almindelig. Den kan tale, bevæge sig – og slås.
Snart bliver det klart, at den ternede ninja har sin egen mission: hævn og retfærdighed. Og måske kan den hjælpe Aske med at håndtere både bøller, forelskelse og en kaotisk hverdag derhjemme.
Holdet bag forestillingen
Forestillingen er instrueret af Sargun Oshana, mens koreografien er skabt af Steen Koerner. Musikken er komponeret af Thomas Volmer i samarbejde med Clemens Telling. Scenograf Benjamin La Cour og lysdesigner Jeppe Lawaetz er med til at bringe universet til live.
Der er nummererede siddepladser. Dørene åbner en halv time før showstart, og forestillingen forventes at vare 180 minutter.
Arrangør: Lion Entertainment.
Sidst opdateret af:Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk
