Thomas Hartmann
Videnskab, historie og skæve facts møder jordnær humor, når Thomas Hartmann udforsker virkelighedens absurditeter i Science Faction 2. Du kan sagtens være med uden at have set det første show.

Virkeligheden er mærkeligere, end du tror, og sjovere, end du aner…
Hvad har kosmos, insekter, kæledyrs vaner og farligt legetøj til fælles? De er alle sammen en del af den mærkværdige virkelighed, der er omdrejningspunktet for et show, hvor videnskab og historie møder komikkens verden.
I 2011 skabte Thomas Hartmann Science Faction – et onemanshow fyldt med besynderlige facts og en blanding af nørdet viden og jordnær humor. I 2027 er han klar med sit tiende onemanshow, Science Faction 2, hvor han igen kaster sig over virkelighedens utrolige, absurde og til tider fuldstændig ubegribelige sider. Fra det menneskelige fordøjelsessystem til universets store mysterier – intet er for stort, og intet er for småt, så længe det er sjovt.
Du behøver ikke have set det første show for at være med. Det eneste, du skal medbringe, er lysten til at grine og måske en smule videbegærlighed.
Der er nummererede siddepladser.
Sidst opdateret af:Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk
