Thomas Kristensen
Kom med bag kulissen i sportens verden, når TV 2-værten Thomas Kristensen fortæller om vejen fra Esbjerg til de store sportsbegivenheder. En personlig aften om ambitioner, stjernestatus og livet, når spotlightet slukkes.

Fra Esbjerg-knægt til sportsikon
I næsten tre årtier har Thomas Kristensen været stemmen og ansigtet på store sportsøjeblikke. Nu inviterer TV 2-værten publikum med bag kulissen i en personlig fortælling om vejen fra Esbjerg til et liv som sportsjournalist.
Han fortæller om jagten på den perfekte præstation, usikkerheden, når spotlightet slukkes, og om stjernestatus, skilsmisse og stress. Det ubrydelige bånd til barndomsbyen Esbjerg er også en del af historien.
Rejsen begyndte med frivilligt arbejde på Radio Victor som 14-årig og førte ham til OL, Tour de France og store fodbold- og håndboldslutrunder. Denne aften deler han oplevelserne fra arbejdslivet og fortæller om den pris, livet omkring sportens store begivenheder har haft.
Flere af de sportsstjerner, Thomas har arbejdet tæt sammen med gennem årene, vil også give deres besyv med.
Der er nummererede siddepladser.
Sidst opdateret af:Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk
