VisitDenmark

Troldsting ved Bulbjerg

Troldsting er det højdedrag, som strækker sig fra Bulbjerg ind i landet mod syd. 

Troldsting ved Bulbjerg
Sydthy, Nordjylland
Naturområder
Foto: Thy Turistforening

Tilbage i stenalderen var hele området en del af Bulbjerg-øen og det lave sund, som forbandt Limfjorden med Jammerbugten.

I området ved Troldsting er der rester af gravhøje fra bronzealderen. Du kan også se enkelte stensætninger, bautasten og forskellige redskaber, der viser, at mennesker har boet her både i stenalderen og bronzealderen.

Navnet Troldsting lyder let overnaturligt, og stedet har da også været omgærdet af mystik. Et gammelt sagn fortæller, at troldene mødtes her og holdt ting. Men den rare tingfred blev brudt, da to stridbare trolde en dag begyndte at kaste sten efter hinanden.

Det er sten fra deres kampe, der stadig ligger spredt i området, lyder fortællingen. Den mere nøgterne og videnskabelige forklaring er, at de mange store sten er bragt hertil af istidens gletschere for ca. 18.000 år siden.

Læs mere
Type
  • Bakke

Find vej

Bulbjergvej

7741 Frøstrup

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitNordvestkysten, Thyinfo@visitnordvestkysten.dk

Relaterede produkter