Turistinformation Klintholm Havn

Foto: Destination SydkystDanmark
Service og information
Øvrig turistinformation
Adresse

Klintholm Havneby 24a

4791 Borre

Kontakt

E-mail:klintholm@vordingborg.dk

Telefon:24422182

Turistinformationen på Klintholm Havn står klar til at vejlede dig med information om SydkystDanmark

Klintholm Havn er en lille havneby med en stor havn på det østligste af øen Møn, og er med sine godt 200 indbyggere et sted man absolut må besøge. Klintholm havn består af en fiskerihavn og en stor marina med ca. 200 pladser, samt en børnevenlig badestrand. Klintholm Havn har flere restauranter, hvor man kan nyde sin mad med god udsigt til havnen. 

Klintholm Havn er også et glimrende sted for fiskeri, hvor det er muligt at fange havørred, hornfisk, fladfisk samt ål og aborre. I forår og efterår fiskes der efter havørred og fra starten af maj måned er der også masser af hornfisk. Fiskeriet foregår fra Klintholm Havn og mod øst til Møns Fyr, her er lavvandet og vadning er nødvendigt, derfor er det en god ide at huske waders når der skal fiskes efter hornfisk og havørred. Derudover er det også bedst hvis der ikke er en for kraftig søndenvind.

Der er gode busforbindelser fra Klintholm Havn til Møns Klint, øens mange kunsthåndværkere og til Stege, som er en af Danmarks mest spændende handelsbyer, med masser af små specialbutikker. 

Fra sommeren 2020 vil det være muligt at kontakte BroCykler for udlejning af cykler.

Adresse

Klintholm Havneby 24a

4791 Borre

Sidst opdateret af
Destination SydkystDanmark