Ulvshale Skov

Ulvshaleskoven på Møn er en speciel skov, her vokser træerne langsomt fordi jorden den er mager og ret stenet. Mange af træerne er skæve fordi det er svært at gro i sten. Selve Ulvshale er dannet af flintesten fra Møns Klint. Når klinten derfra nedbrydes, så bliver der via strømmen og bølgerne ført tunge flintesten dertil. Hvor Ulvshaleskoven står i dag, var der engang vand.

Skoven var i sin tid en egeblandingsskov, med mange store egetræer. Men grundet en auktion i 1769 hvor Møn blev solgt, så købte borgere skoven fra staten og gjorde den til en skov alle kunne færdes i. Samtidig med dette, blev de fleste af egetræerne fældet og man satte kvæg til græsning i skoven. Det er også derfor at skoven er det som man betegner en lysåben græsningsskov.
I 1929 blev skoven fredet, den havde dog undervejs gennemgået en opgradering, da man i 1840-60 tilplantede den på ny da den var i rigtig dårlig forfatning, og i lovens forstand ikke kunne kaldes en skov.

I dag kan man i Ulvshaleskov stadig se enkelte af de gamle ege, især ved festpladsen i midten af skoven. Skoven har mange forskellige arter af træer og buske, men eg er det mest almindeligt. Men der findes også mange naturligt forekommende træarter, Danmarks største bestand af småbladet lind findes i skoven, og der er også en del bevoksninger med den sjældne tarmvrid-røb.

Ved P-pladsen er der overdækkede borde og bænke hvor man kan nyde sin medbragte mad.

Læs mere om Ulvshale skov og nyord her

Ulvshale skov er offentlig skov