VisitDenmark

Værd at vide om Mandø

På Mandø mærker man den store natur og som gæst indgår man sammen med øens 30 fastboende hurtigt i naturens rytme, der giver en særlig ro og fokus på de mange indtryk.

Mandø Kirke
Esbjerg, Sydjylland
Øvrig turistinformation
Foto: Destination Vadehavskysten

Find vej

6760 Ribe

Loading map...

Vadehavet er hverken land eller hav. Det ene øjeblik er det tørlagt, og 6 timer senere er det oversvømmet igen. Efter istiden er der sket en stigning i havets vandspejl, og da der ikke har fundet nogen landhævning sted i det sydvestlige jylland, er der dannet et Vadehav.

Vadehavet strækker sig i alt over 500 km fra Ho bugt i nord til Den Helder, Holland, i syd. Vadehavet, der er af stor betydning for såvel træk- som standfugle, passeres hvert år af 10-12 mio fugle. Der er yngleområde for flere vigtige konsumfiskearter, f.eks. rødspætter og torsk, og det er Danmarks vigtigste yngleområde for den spættede sæl. Livet i vadehavsområdet er en udfordring for både planter og dyr, der må være godt tilpasset for at kunne tåle de ekstreme forhold.

Karakteristisk for vadehavsområdet og for Mandø er marsken, som er et græslandskab, hvis øverste lag (ca. 1 meter) er dannet af ler, ilt og sand, også kaldet klæg.

For knap 3.000 år siden steg havniveauet til det, vi kender i dag, og marskdannelsen påbegyndtes. Idag dyrkes der i marsken f.eks. græs, byg hvede og raps. Endvidere græsser meget kvæg i området, og græsarealet vest for diget giver græsning til et stort antal får.

Tidevandet
Tidevandet skabes ved månens og solens tiltrækningskraft. Højvande indtræffer med ca. 12½ times mellemrum, og i Vadehavet er forskellen mellem flod og ebbe ca. 1,70 m. Denne forskel forstærkes ved nymåne, fuldmåne og kraftig blæst.

Afstande

6,5 km fra Ribe diget til Mandø diget.
9 km fra Ribe diget til Mandø by.
11 km fra Vadehavscentret til Mandø by.

Apotek

Håndkøbsudsalg i Mandø Brugs

Badning

Koresand eller vest for stormflodssøjlen.

Besøgende

Ca. 80.000 turister besøger årligt Mandø.

Mandøbussen

Falck/Alarm, ring 112.
Cykeludlejning ved Hjertestarter findes til venstre for Mandø Brugs, Byvej 1, 6760 Ribe.
Hunde skal være i snor på Mandø.
Der er ingen hæveautomat på øen.

Indbyggere

Mandø har ca. 35 indbyggere.

Internet

På overnatningsstederne.

Mandø er ca. 8 km2 stor.

Taxa

Kontakt Ribe/Esbjerg Taxa +45 75 14 45 00. Vær opmærksom på tidevandet.

Tidevand

Kontakt Destination Vadehavskysten eller Mandø Brugs +45 75 44 51 02.

Turistinformation

Mandø byvej 21, åbent dagligt, året rundt.

Offentlige toiletter/handicap toiletter venlige findes ved Klithus Mandø.

Parkering

Gratis parkering i Mandø by. Man parkerer i Mandø by og opdager øen tilfods eller på cykel, det er ikke tilladt at køre rundt på øen.

Politi

Kontakt Ribe Politi +45 76 88 14 48 eller Ring 114.

Post

Postkassen ved Mandø Brugs, den tømmes alle hverdage.

Sidst opdateret af::Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk