©  Foto:

Vandretur: Virketvolden rundt - 5 km

Virketvolden rundt er en hyggelig vandretur i Hannenov skov på 5 km. Gå på opdagelse blandt træerne og nyd skovens ro. 

Hannenov Skov har siden 1791 været en statsskov, og med denne skønne rute på 5 km kommer du rundt til alle skovens seværdigheder. 

Gå på Virketvolden, det 2000 år gamle voldanlæg fra jernalderen, udforsk stenlabyrinten og nyd naturens stilhed i denne gamle skov. 

Her er også mange gamle egetræer. Det mest spektakulære må dog være det, som efter stormen i 1967 har dannet en slags portal over stien. Skoven har også en bred vifte af flora og fauna, så man kan altid opdage noget nyt. 

Ruten er markeret hele vejen igennem, og der er mulighed for parkering på de tre p-pladser: Hannenov Skov (øst), Hannenov Skov (vest) og p-plads Virkethuset. 

Få mere information, og se hele ruten her