Videbæk Handel og Erhverv

Foreningen blev stiftet 22. april 1954.

Foreningen er startet for at skabe sammenhold mellem de handlende i Videbæk og fremme handelslivet i byen til glæde både for medlemmerne og for byens beboere. En god og aktiv handelsstand er en afgørende faktor, når det gælder om at skabe et miljø i byen, som virker tiltrækkende på kunderne.

Videbæk Handel og Erhverv er hele tiden i skarp konkurrence med deres nabobyer om at få deres naturlige andel af tilflytterne. Også her er det af stor betydning, at Videbæk Handel og Erhverv kan tilbyde en bred vifte af specialbutikker med et fyldestgørende varesortiment. Med de mange bestående udvalgsforretninger og ca. 25 km til nærmeste større koncentration af butikker, har Videbæk Handel og Erhverv rig mulighed for at bevare og udbygge vores position baseret på en udstrakt service og personlig betjening.