Gå til indhold
©  Foto:

Vores Marsk

Marsken og Vadehavet er kendt for storslåede naturoplevelser, som er helt særlige for dette unikke område. Vadehavet og Marsken er samtidig præget af de mange forskellige fødevarer, som dyrkes, indsamles og produceres lokalt - og som er særlige for netop dette område. Med nænsom hånd og gode ideer omsætter dygtige producenter de forskellige råvarer til kulinariske specialiteter, som i hver en mundfuld rummer smagen af den salte vind, det friske hav og den fede marsk.

Vores Marsk arbejder for at styrke udbuddet af lokale fødevarer og for at binde den enestående natur, de lokale råvarer og de kulinariske oplevelser sammen. Det sker gennem udvikling, netværk og videndeling. Samtidig arbejder Vores Marsk for at skabe større synlighed af de lokale fødevarer og for samspillet mellem natur, lokal madkultur og kulinariske oplevelser.