©  Foto:

Wallmans Dinnerparty

Show, middagsmenu og natklub – alt under ét tag!

Gør dig klar til et brag af en aften! Wallmans anmelderroste Dinnerparty VIVA er en sprudlende hyldest til livet, så saml venner, familie og kollegaer til en fantastisk aften ude – lige i hjertet af København.

Du kan glæde dig til et storslået show med musik af tidens største artister, et heftigt live-band, dans, humor og akrobatik i verdensklasse.

Kom bl.a. med til De Brølende 20’eres farverige univers, et forrygende Elvis-medley, en skøn ABBA-sing-a-long og en helt særlig soul session. Glæd dig også til et hot - og ikke mindst vådt - badekarsnummer. Det hele kulminerer i et brag af en pop-finale med MAX party, som samtidig sparker gang i den fortsatte fest i Cirkusbygningens natklub.

I løbet af aftenen får du og dit selskab får serveret en lækker 4-retters middag, mens I samtidig nyder aftenens mange shownumre. Der udspiller sig et sandt festfyrværkeri i den store Cirkussal!

Skal du fejre fødselsdag, bryllupsdag eller noget helt tredje? I vores festlige fejrings-nummer overdynger Wallmans egen Dolly Parton aftenens æresgæster med charme, humor og ekstra forkælelse.

Velkommen til Københavns største Dinnerparty!